Om mig

Mit navn er Liv og jeg er mor til to. Jeg er familie- og psykoterapeut (MPF) under uddannelse og har gennem årene arbejdet både fagligt og personligt med det, jeg i dag hjælper andre med. Min erfaring har lært mig, at forandring opstår i kontakt og at vi ikke skal være alene med det, der er svært. Her deler jeg lidt af min vej, fordi jeg ved, at det kan føles trygt, at mennesket bag terapeuten selv har gået nogle skridt.

​

​

At søge værdi i andres blik

 

Min opvækst har, ligesom mange andres, været præget af oplevelser og udfordringer, der ikke altid har været lette eller smertefri. Jeg mærkede både afmagt, sorg og svigt, og længe søgte jeg efter min værdi i andres blik. Jeg målte min egen betydning gennem deres anerkendelse og forsøgte at leve op til de forventninger, jeg troede, de havde til mig. Jeg tilpassede mig og gjorde alt for at passe ind, ofte på bekostning af mig selv, for at være elsket på en bestemt måde. Den måde, jeg troede kunne opfylde det tomrum, jeg bar indeni. Mine relationer blev spejle, hvor jeg ledte efter mig selv, men jo mere jeg kiggede udad, desto mere mistede jeg forbindelsen til det, der var mit.

 

Bag facaden af styrke

​

Det fortsatte i mine tidlige teenageår. Udadtil virkede jeg stærk og selvsikker, men indeni var jeg meget i tvivl om, hvem jeg var og om jeg var god nok.  Min seje facade udadtil handlede mest om at beskytte mit usikre indre. Jeg skabte min identitet gennem det ydre og målte min værdi i præstationer. Men uanset hvor meget jeg forsøgte at opbygge en ydre identitet, var der stadig en oplevelse af ikke helt at høre til.

 

En ydre rejse med et indre spørgsmål

​

I mine 30’ere tog jeg ud for at finde svar. Som backpacker rejste jeg verden rundt i håbet om, at nye steder og mødet med fremmede kulturer kunne hjælpe mig med at forstå, hvem jeg var. Og selvom rejsen gav mig uvurderlige oplevelser, indså jeg, at jeg ikke kunne finde mig selv i noget eksternt. Uanset hvor jeg rejste hen, fulgte følelsen af uro og usikkerhed med. Det, jeg søgte, lå ikke i en destination eller i andres blik på mig, men i evnen til at mærke og være med mig selv.

 

​

At finde hjem i mig selv

​

Det var først gennem samtaleterapi og kropsbehandling, at jeg for alvor begyndte at finde hjem. Terapien hjalp mig med at forstå mine mønstre og sætte ord på de følelser, jeg i årevis havde forsøgt at skubbe væk. Kropsbehandlingen lærte mig at lytte til de signaler, min krop sendte - at tage dem alvorligt og forstå, hvordan traumer og ubearbejdede oplevelser havde sat sig fysisk.

 

At stå ved mig selv

​

Jo mere jeg turde mærke efter, desto stærkere blev min forankring i mig selv. Lag for lag gav jeg slip på det, der ikke var mit. Det, der før føltes tungt og uoverskueligt, blev gradvist lettere. Langsomt begyndte jeg at stole på, at jeg havde værdi – ikke på grund af andres accept, men fordi jeg var mig. Jeg begyndte at holde mere af at være den jeg er, mine fejl og mangler. Jeg øver mig stadig og det er netop derfor, jeg kan møde dig med åbenhed, erfaring og respekt. For jeg ved, hvordan det føles, og hvordan det forandrer os, når vi tør blive hjemme i os selv. 

​

Min egen erfaring med, hvor livsforandrende terapi kan være,

er grunden til, at jeg har valgt selv at uddanne mig som terapeut.

 

Det, jeg har lært og integreret, bruger jeg nu i mit arbejde med respekt for, at hver proces er unik. 

 

 

En vej hjem

 

Jeg ved, hvordan det føles at lede efter sig selv i andres øjne. Det er muligt at finde hjem i dig selv. Jeg ved det, for jeg har selv gået vejen og jeg er her for at møde dig i din.

​

Tak fordi du læser med

 

Det betyder meget for mig. Jeg håber, at du vil føle dig genkendt, rørt og inspireret af mine ord.